MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Hvile- og vedligeholdelse dag på Airbase Twenthe

Dagen startede med et solidt morgenmåltid i cafeteriet. Dagen bestod på skift af tøjvask og almindelig soignering, og et besøg på Grolsch bryggeriet i udkanten af Enchede.

Frokosten blev også nydt i cafeteriet.

Efter morgenmaden måtte vi desværre sende Kurt fra Hold 2 på infirmeriet, hvor den tilstedeværende læge valgte at indlægge ham på det lokale sygehus med en infektion. Sygehuset fik dog styr på Kurts tilstand, hvilket gjorde at vi fik ham med hjem om eftermiddagen. Desværre betyder Kurts tilstand at han ikke længere kan deltage i marchen. Kurts tilstand gør at han ikke bare kan sendes hjem, så vi medbringer ham, så nijmegendelegationens læge kan tilse ham inden hjemtransport mandag sammen med personel fra vores støtteelement.

Holdet fik samtidig besøg af enkelte pårørende, som kom fra Sjælland (de tager Ole med tilbage). Som en speciel detalje kan det nævnes at holdet 2 dage før var ved at løbe tør for nogle af de produkter vi benytter til vabelbehandling. Vi rettede derfor henvendelse til vores hovedsponsor (Sports Pharma i Vejle) som kunne fortælle os at de nu igen lå inde med disse produkter, og vores opgave var derfor at få disse fra Vejle til Twenthe i Holland. Resultatet blev at Niels fra Sports Pharma afleverede en pose til en bestemt lokofører (DSB) i Vejle, som sørgede for videre transport via Fredericia til Ringsted, hvor Torben Svendstrup (lokofører ved DSB og afgået holddeltager) modtog dette, og sørgede sammen med de øvrige pårørende at vi modtog disse torsdag morgen.

Derudover benyttede mange lejligheden til at få en ekstra “morfar” (en time på øjet), og et ekstra servicecheck ved overplastergasten (Pappa Doc).

Om aftenen var der arrangeret barbeque i underofficersmessen. Undervejs i “festen” begyndte det at regne, men det betød ikke noget, da vi bare flyttede inden døre. Drikkevarene i messen var til meget rimelige priser, og senere helt gratis. Det betød for enkelte at de stoppede tidligt, mens andre ikke kunne finde hjem til deres seng (dette kom de dog til at mærke dagen efter).

Comments are closed.