MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Survival day

Efter morgenmad kl. 0400, gik starten kl. 0500. Inden afgang, kunne holdet med glæde konstatere at von Østrup denne gang har overlevet en hviledag i Oldenburg, og der bliver derfor ingen MAOLNI (March Oldenburg – Nijmegen) i 2013. På den baggrund valgte de hollandske deltagere at tilægge von Østrup graden som Air Coommodore (generalmajor i det hollandske flyvevåben) således at han som marchleder ville få en god start på dagens march.

Da vi denne gang har overnattet på en ny kaserne i Oldenburg, blev de første 500 meter tilbagelagt indenfor hegnet, derudover var den første del af ruten ganske ny for alle, men efter ca. 8 km var vi igen inde på den “gamle” rute, hvor tørve produktionen ikke har ændret sig mærkbart de sidste 5 år.

Mens vi gik ad ruten kunne det konstateres at de første otte marchdage har tærret på folks fysik og psyke, og det er tydeligt at se at folk nu – selv efter en hviledag – er meget brugte.

Under vejs blev det fejrt at vi nu har rundet de første 400 km. Vejret var fint march vejr fra morgenstunden, let overskyget og let til frisk vind. Fra sidste rast og hjem var der en del regnbyger, så der blev indøvet regntøjs-eksersits. Dagens samlede distance blev på 53,9 km.

Efter dagens afslutning kunne vi konstatere at endnu en ny MAKONI-rekord er slået, endnu igen dagsregn og det betyder at vi har aldrig prøvet at gå så mange dage i træk uden hele regnvåde dage :-).

Vi nåede dagens mål, Werlte kl. 1455. Werlte er et kendt sted fra 2007, hvor det var den mindste af lokaliteterne. Siden da er disse blevet væsentligt udvidet med mange ny omklædnings- og badefaciliteter.

Da den lokale sportsforening i år kan fejre 100 års jubilæum, hvilket sker i samme uge som vi besøger byen, var der til anledningen rejst et stort partytelt på pladsen bag bygningerne, og det valgte hollænderne at benytte til deres overnatning.

Le Chef og kompagni havde valgt at lave kylling i karry med løse ris og salat, hvilket blev nydt af samtlige deltagere.

Comments are closed.