MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Lamstedt – Bremerhaven

Hej allesammen, så er vi her igen, vi undskylder at der ikke er blevet opdateret (Det er en af marchgængerne der laver arbejdet) et par dage, men nu kommer de sidste nyheder. Vi glæder os hernede over, at I derhjemme følger os med så stor interesse på vores hjemmeside.

Vores tur fra Lamstedt til Bremerhaven gik over al forventning. Marchvejret var helt perfekt og holdet, som var meget slidt dagen før, var helt på toppen om morgenen.

Vi havde vores sidste rast ved Spadener See og blev der mødt af vores forbindelsesofficer fra Bundesmarine.

Indmarchen i Bremerhaven gik fint under kyndig vejledning af Oberleutnant von Østrup (nu Fäldjäger).

Vel ankommet til Rote Sand Kaserne blev vi modtaget med meddelelsen om at der ville være grill om aftenen. Det kan I nok forstille jer vakte jubel, med foregående dages aftensmad (brød) in mente. Der var dækket med hvide duge og der var rigeligt med mad til alle.

Generelt gik alle efterfølgende tidligt i seng med de efterfølgende ca. 65 kilometer til Oldenburg i tankerne.

Comments are closed.