MAKONI

Marchen København Nijmegen

Oldenburg – Werlte

I dag startede vi klokken 0400 fra Oldenburg. Marchleder (MIKE) 1 sagde ca. 59 kilometer. Vejrudsigten sagde solskin og temperaturer op til 30 grader. De lovede temperaturer betød at der var lagt “vandrast” ind mellem de oprindelige rast.

De første mange kilometer gik fint, med den kølige morgen som en god kulisse. Solopgangen var flot og i løbet af formiddagen vekslede vejret mellem solskin og lettere overskyet.

Turen gik af afvekslende ruter, men en ting vil de fleste huske er vores tur langs med områder hvor der tilsyneladende bliver udgravet og produceret tørv og spagnum. Det satte mangen en samtale i gang.

Holdet paserede også 400 kilometer, hvilket betyder at vi nu tilsammmen har passeret 20000 kilometers march siden vi forlod København.

Vi sluttede med de lovede ca. 30 grader da vi ankom til Werlte. I Werlte var vi indkvarteret i tre forskellige bygninger, men til gengæld var der rigtigt sengetøj til alle.

Comments are closed.