MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Werlte – Lingen

Igen er vi startet klokken 0400. Dagen startede med fødselsdagssang for Mogens Bychgård fra hold 4 som fylder år i dag.

I dag har man lovet op til 31 grader og fra morgenstunden havde vi skyfri himmel og alle kunne mærke at det ville blive en endog særdeles varm dag. Turen ud til dagens anden rast gik uden problemer. Den vandrast der var planlagt mellem anden og tredje rast var en overraskelse for alle, i det Coca Cola i Haselüne stod for forfriskningerne.

Mellem tredje og fjerde rast gik tempoet så langt ned, at Oberleutnant von Østrup havde tid til at lade håret klippe (til ære for familien kan vi oplyse, at det er et amerikansk “Crewcut”, som også bliver lavet i USMC).

Fjerde rast bød på varm chokolade og kage til ære for fødselsdagsbarnet.

Turen langs med Bundesstrasse 213 fra Haselüne til Lingen bød også på mange hilsener fra hollandske og danske lastbilchauffører, ligesom mange lokale hilste på os i forbifarten. Senere fik vi at vide, at det havde været nævnt i lokalradioen, at vi var på vej til Lingen.

Vel ankommet til Lingen og indkvarteret på Scharnhorst kaserne (i en bygning), er vi nu ved at gøre klar til vores sidste dag i Tyskland. Vi påregner at passere den Tysk/Hollandske grænse i morgen klokken 1200.

 

Comments are closed.