MAKONI

Marchen København Nijmegen

Lingen – Airbase Twenthe

Efter en nat med regn og torden startede holdet som sædvanligt klokken 0500 fra Scharnhorst Kaserne i Lingen. MIKE 1 sørgede for en grundig rundtur på kasernen inden vi gik ud af hovedvagten.

Vejr udsigten lovede regn og temperaturer op til ca. 20 grader hvilket kom til at holde stik.

Hele turen i resten af Tyskland forløb efter planen.

Holdet har efterhånden udviklet forskellige rastepladsrutiner. Nogen spiser, andre sover og andre igen får fornøden pleje af vores udemærkede førstehjælpere.

Der var flere MILESTONES i dag. Den første var passage af 500 kilometer officiel march, hvilket skete i Tyskland.

Den næste var så absolut også den største, nemlig passage af den tysk/hollandske grænse, hvor holdet blev modtaget af en officiel delegation fra Airbase twente, samt adskillige familiemedlemmer til holdets hollandske deltagere og filmhold fra forskellige tv kanaller.

Endelig var der også tid til at sende melding hjem til Chefen for Hjemmeværnet om holdets sucessfulde indtrængen på Hollandsk jord.

Passagen skete præcis klokken 1214 og klokken 1215 startede det med at regne, hvilket fortsatte indtil vores ankomst til twente.

Vel ankommet til Airase twente er tøjet nu hængt til tørre og holdet er i gang med at gøre klar til hviledagen.

Dagens udnævnelse er følgende: Oberleutnant von Østrup er udnævnt til holdets Spass- und Vergnügungsofficier Erste klasse.

 

Comments are closed.