MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Slagelse – Korsør – Kiel

I dag var en kort tur, så vi stod sent op. Morgenmad kl. 05.00 og afmarch fra skolen kl. 06.00.

I dag havde vi to tilfælde, som krævede lægelig bistand, så Pappa Doc (Villy) lavede en aftale med infirmeriet på Antvorskov Kaserve i Slagelse. Vi fik udbedret en tandskade og startet medicineringen af en lungebetændelse. De behandlede skader har ingen indflydelse på marchdeltagelsen.

Efter ankomsten til Flådestation Korsør, havde vi en kort rast inden afgangen mod Kiel. Samtidig lavede DR P4 et interview med oberleutnant J.A. von Østrup (som i dagen anledning er udnævnt til prezze- og informationsoffizier), Linda Dahlgaard og Brian Meldrup.

Desværre havde søværnet på grund af andre opgaver ikke mulighed for at løfte os, så den bestilte turistbus blev lynhurtigt omdøbt til et skib, og navngivet HMS Painless.

I skrivende stund (kl. 12.48) er oberleutnant J.A. von Østrup med støtteelementet på vej til Kiel. Ved ankomst til Kiel vil oberleutnanten derfra drage hærgende af ruten, krævende den ret, som hans ædle byrd og deraf følgende egenskab som selvbestaltet Freiherr berettiger til, hvilket de på ruten værende tyske garnisoner og byer vil mærke. Tyskland ville indledningsvis ikke sådan lade sig kue, så vi blev mødt af torden og et gigantisk regnvejr (godt vi ikke var til fods).

Overnatning forgår på Marinestütspunkt Kiel, hvorfra morgendagens rute udgår.

Ved ankomst til Kiel kunne gårsdagens lange tur stadigvæk mærkes på folk i det mange former for gakket gangart blev bemærket.

Dagens kulinariske højedepunkt stod Le Chef selvfølgeligt for, og det bestod af god dansk æggekage med rugbrød (sponsoreret af Koberg) og til desert var der iskage.

Comments are closed.