MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Rendsburg – Itzehoe

Turen fra Rendsburg startede kl. 05.00 efter en kort opvarmning med steptræning, som ingen vile kunne have købt bedre i et fitness center, da trapperne der førte ned til tunlen under Kieler-kanalen var ude af drift, og de mange trin skulle tages på en stillestående rulletrappe.

Forpustet og med pulsen på max nåede holdet op på den anden side.

Derfra gik turen af den slagne rute mod første rast.

Dagen var præget af en del byger, og på et tidspunkt var Oberleutnanten på recce tur for at finde et passende sted hvor hele holdet kunne stille sig i ly for regnen, men busskuret viste sig at være for lille.

På den sidste rast mødte Le Chef holdet, som blev opvartet med hjemmelavede gule ærter. Oberleutnanten besluttede sig her for at han ville indtage sit måltid på samme måde som de gamle romere, nemlig liggende.

Fra den sidste rast var det også nødvendigt at sende endnu en tandskade til behandling, men det blev i familien, da det nu var Ole Hanson det gik ud over. Heldigvis var den kaserne vi skulle indkvarteres på en sanitetskaserne, og rådede derfor over tandlæge faciliteter.

Inden ankomsten til selve Itzehoe by måtte vi iføre os det fulde regntøj, da regnbygen var meget kraftig og langvarig.

Gennem byen havde vi lokal guide på, da Otto Ziebul fortalte at han var født i byen, og derfor kendte samtlige genveje i byen.

Vel ankommen til kasernen modtog holdet den obligatoriske briefing, og kunne derefter starte med at indrette sig.

Aftensmåltidet blev indtaget i kasernens cafeteria (kaldet truppenküche) og bestod af det sædvanlige brød som tyske soldater spiser til aftensmad, suppleret med en smule varm suppe af hensyn til os.

Det lokale soldaterhjem belv flittigt benyttet i løbet af aftenen.

Comments are closed.