MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Gamle fødder, ny rute

Efter en god nats søvn, hvor alle havde den luksus at bo på dobbeltværelser med seng og sengetøj, startede dagen med morgenmad kl. 0400. Morgenmaden blev indtaget i de skønneste omgivelser man kan tænke sig, nemlig udsigt over Marinehafen Kiel som ligger meget smukt placeret.

Efter udpassage af “Mittelwache” som Hauptmann zur Luftwaffe, Jens von Østrup havde befalet åben kl. 0500, gik ruten langs Kielerkanalen de første 12 kilometer. Mens vi gik langs kanalen steg solen langsomt op, samtidig med at vi blev passeret af flere skibe på vandet.

Første rast blev holdt et gammelkendt sted, nemlig første færgeleje som krydser kanalen. Derefter blev et nyt stykke rute taget i brug, idet holdet i år ikke skal til Rendsburg og derfor drejer mere mod syd langs en bi kanal, frem for at gå langs Kielerkanalen helt til Rendsburg.

Selve turen forløb uden nævneværdige hændelser. Vi fik dog besøg af Preben Pedersen og Nina Villasen fra Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, for at de kunne lave billeder og historier om deltagerne fra regionen.

Ved ankomsten til Nortorf blev vi indkvarteret i en sportshal, så nu er alt tlbage ved de normale forhold som holdet efterhånden kender så godt, pakke ud, sove og rode på gulv, pakke sammen i morgen tidlig og af sted på ruten.

Eftermiddagen blev brug på tøjvask og hvile, mens nogle valgte at gå på isbar i Nortorf by.

Aftensmaden bestod af millionbøb og hjemmelavet kartoffelmos, med salt.

Comments are closed.