MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Fyn var fin!

Det er med stolthed i stemmen, at vi kan sige, at Fyn blev fin.

Vi kan nu sætte punktum ved fire forrygende, festlige og forskellige træningssamlinger. Weekenden den 10.-12. juni har vi tilbragt i den smukke sydfynske natur med Espe Skole tæt ved Ringe som base, hvor 2 ruter på henholdsvis 52 og 42,5 kilometer blev gennemført i god stil.

Lørdagens lange tur startede kl.04.00, og der blev målt en gennemsnitshastighed på 6,1 km/t. Turen gik gennem særdeles naturskønne områder og flere mener, at den hører til blandt de smukkeste af alle ruter på de fire afholdte træningssamlinger. Vejret var med os, og alt fungerede 100 % efter planen. Vi må dog – men heldigvis – konstatere, at Doc Villy fortsat ikke er en af de eneste, der ikke er blevet overbelastet. Noget tyder på, at folk har styr på fodtøjet.

Søndagens 42 kilometer blev en varm omgang. Solen stod højt, og der meldte sig da også en smule træthed som turen skred frem. Der blev lagt hårdt ud, men snithastigheden blev målt til 6,0, da dagen var omme, og Brinch ved 13-tiden kunne give de sidste ordrer i skolegården på Espe Skole.

Det blev samtidig weekenden, hvor der var besøg af vores sponsorer SportsPharma A/S, Norrskov A/S og LeBOCK A/S, som står for henholdsvis hjælpemidler som tape mv., beklædning og støvler. Tak fordi, I kiggede forbi!

Tilbage er der kun at sige, at vi glæder os til den 2. juli på Kastellet i København, hvor den rigtige prøve skal stå. I arbejdsgruppen ligger der i de kommende uger nogle vigtige opgaver forude med indkvartering, ruteplanlægning og andre spændende udfordringer, der har meldt sig under solen kort før lukketid. Vi lover at få tingene til at fungere, så længe alle andre sørger for at holde træningen ved lige og vablerne varme, som Tommy siger.

På gensyn, alle I gæve gængere!

 

Jens, Helge, Peter & Tommy

 

IMG_9383

 

IMG_9416

Comments are closed.