Der kan være langt fra en lun køje i en spejderhytte til fornemmelsen af regnvand, der sniger sig ind under kraven og langsomt men sikkert forplanter sig helt ned i støvlerne. Sådan en morgen ventede Makoni holdet i dag. Men regnen til trods var det et veloplagt hold, der kl. 04.00 begav sig ud på de 45.7 km mellem Nortorf og Itzehoe. Efter de første 13.6 km var der rast – igen på en location præget af landlig idyl i form af gyllelugt og køer som nærmeste naboer.
Regnen silede fortsat ned, men tog gradvist af tæt ved næste rast, som igen igen fandt sted på en gård. Her gik det hverken værre eller bedre end, at en lokal knægt åbenbart var blevet så forelsket i det svenske flag, at han så sig nødsaget til at nappe det med hjem. Hans forehavende skete, uden at nogen bemærkede det, så må ud og se os om efter et nyt.
Herfra gik det mod sidste rast, som samtidig var markeringen af, at holdet nu har tilbagelagt de første 200 km af Makoni. Det blev fejret med Chupa Chups slikkepinde isat æbler på fad samt skønsang fremført af de glade gængere. Endnu engang var det de to hollandske supportere Claudia og Meranda, som stod bag surprisen. Det gav lidt ekstra på såvel sukker- som humørkontoen, og fremad mod målet det gik i en efterhånden ret hård blæst.
Dagens indkvartering fandt sted i en nyoprettet – og indtil videre ubeboet – flygtningelejr i den vestlige del af Itzehoe. Lange rækker af grå barakker og store telte med bespisningsområde og badefaciliteter blev taget i brug af Makoniholdet og dets supportere som de første. Sanitetsholdet havde særdeles fine forhold på stedet, men om det skyldes disse forhold, at briksene i ’klinikken’ var fuldt besat fra kl.15 og det meste af aftenen, er til gengæld tvivlsomt. Ifølge Doc Villy er der allerede nu observeret – og behandlet – visse typer skader, som først plejer at vise sig noget senere i forløbet. Det vigtige er dog, at de gængere, der har behovet, sørger for at få den nødvendige hjælp i tide.
Det blev også her, at Oberst og chef for Nijmegen Kontingentet Mogens Bech og ikke mindst chefen for Makoni 2002, 2007 og 2012 Sven Andersen kom på besøg for at ’tilse’ gruppen og opleve stemningen, som vi fortsat må konstatere er rigtig god. Det giver naturligvis sig selv, at folk er pressede og reagerer forskelligt, når trætheden trænger sig på og tolerancen daler. Men evnen og viljen til at hjælpe hinanden såvel ude på ruten som i lejren, når vi er kommet hjem, overskygger det faktum, at Makoni er og bliver en hård nyser – ikke mindst de kommende 3 dage, hvor distancerne lyder på 48.6, 42.5 og 66.5 km, som kan noteres som marchens længste distance.
