MAKONI

Marchen København Nijmegen

System

Så er hele holdet samlet

Så er hele holdet samlet på Flådestation København forud for starten på marchen i morgen.

Kastellet – Flyvestation Skalstrup

Holdet ankom kl. 19.30 til flyvestation Skalstrup, efter en dag med perfekt marchvejr. På grund af det sene tidspunkt og en lang dag i morgen, er der kun lagt få billeder på, men der kommer flere senere.

Holdet samlet på Kastellet, inden afmarch - Foto: Liane Skjershede

Klik her for at få det i fuld størrelse (204 KB)

Planche med den samlede rute - Foto: Bjarne Andreasen

Flyvestation Skalstrup – HHD i Slagelse

Søndagens distance på 60,5 km, en af turens længste distancer, blev gennemført på 11,5 timer. Vejret var meget regnfuldt, specielt på den første trediedel af turen.

Vi besøgte bl.a. Volvo & Renault i Ringsted, som havde sørget for en dejlig reception for os, bl.a. med en herlig kage.

Efter det lange meget lige stræk på landevejen fra Ringsted til Slagelse på ca. 30 km, ankom vi til HHD Vestsjælland, hvor vi skulle overnatte.

 

Slagelse – Korsør – Kiel

Dagen i dag startede også i regnvejr, men det klarede op inden vi ankom til Korsør. Vi er nu ombord på Gunnar Seidenfaden på vej mod Kiel.

Det samlede hold er meget godt gående og vores hollandske venner er faldet utroligt godt ind. Dagen i dag betragter vi som en hviledag, men i morgen er det atter alvor, dog skal vi “kun” gå til Rendsburg.

Nederlandse geinteresseerden:

Voor de Nederlandse geinteresseerden kunnen die kijken naar het Debatforum naast de foto’s. Ik zal er wat tekst in zetten over de voortgang van de tocht. Kan nu zeggen dat het perfect verloopt mede door het koele weer en de goede indeling van de routes en pauzes.

Kiel – Rendsburg

Dagens rute gik langs Kielerkanalen, hvor vi bl.a. blev hilst med trompet fanfare fra en lystsejler.

Det sidste stykke gennem Rendsburg, fik vi eskorte af de tyske Feldjägere, og vi er nu ankommet på Eider-Kaserne i Rendsburg, efter en dag i perfekt marchvejr.

Vi har nu god brug for det vores sponsorer har forsynet os med.

Der er problemer med at sende de større billeder hjem til Danmark over mobiltelefonen, så bær venligst over med os. Vi forsøger at løse problemet, på den ene eller anden måde.

Rendsburg – Itzehoe

Først vil holdet gerne sende en hilsen til alle vores familiemedlemmer, samt andre interesserede hjemme i Danmark. Det har været en stor oplevelse at komme så langt i Tyskland.

Interessen for vores march har overgået alle forventninger.

Vi har i dag (03. JUL) set at vi har været i avisen og det har efterfølgende betydet at folk hilser med horn på bilen eller anden signalgivning når de passerer holdet. Samtidigt har vi oplevet en helt utrolig gæstfrihed i det privatpersoner har åbnet deres hjem ( og toiletter) til rastepladser.

Det har småregnet det meste af dagen, men det påvirker ikke holdets indsats. Vi paserede i dag de første 200 kilometer hvilket blev fejret behørigt. Vi må også konstaterer at vores sponsorater virkelig kommer holdet til gode, så derfor en stor tak for de ydede gaver så vidt.

Dagens indkvartering er ved Heeresflieger regimentet “Hungriger Wolf” i Hohenlockstedt. I morgen går vi til Larmstedt hvor vi skal bo i byens sportshal.

Her i Hohenlochstedt er der enkelte der har overvejet at flytte værn hvilket bevidnes af følgende billede.

 

Itzehoe – Lamstedt

Så er endnu en dag vel overstået, men det har været hårdt. Nu hvor vi har været så mange dage fra Danmark vender tankerne automatisk tilbage til vores kære derhjemme.

Slidet på holdet er begyndt at melde sig, men her viser vores træning i Danmark at have været værdifuld.

Dagens rute gik fra Hohenlockstedt (7 kilometer uden for Itzehoe) og til Lamstedt, i alt 58 kilometer. Heraf blev mange tilbagelagt i regn og blæst.

Et af vores rast var på færgen over Elben, mellem Glückstadt og Wischhafen, mens en anden rast var på et plejehjem hvor der blev serveret varm kakao og kage. Derfor kan vi konstatere at vores hjælpere gør et utroligt stykke arbejde for marchholdets deltagere.

Vi er nu vel ankommet til Lamstedt vor vi er indkvarteret i rådhushallen. I morgen skal vi “kun” gå til Bremerhaven ca. 44 kilometer.

Lamstedt – Bremerhaven

Hej allesammen, så er vi her igen, vi undskylder at der ikke er blevet opdateret (Det er en af marchgængerne der laver arbejdet) et par dage, men nu kommer de sidste nyheder. Vi glæder os hernede over, at I derhjemme følger os med så stor interesse på vores hjemmeside.

Vores tur fra Lamstedt til Bremerhaven gik over al forventning. Marchvejret var helt perfekt og holdet, som var meget slidt dagen før, var helt på toppen om morgenen.

Vi havde vores sidste rast ved Spadener See og blev der mødt af vores forbindelsesofficer fra Bundesmarine.

Indmarchen i Bremerhaven gik fint under kyndig vejledning af Oberleutnant von Østrup (nu Fäldjäger).

Vel ankommet til Rote Sand Kaserne blev vi modtaget med meddelelsen om at der ville være grill om aftenen. Det kan I nok forstille jer vakte jubel, med foregående dages aftensmad (brød) in mente. Der var dækket med hvide duge og der var rigeligt med mad til alle.

Generelt gik alle efterfølgende tidligt i seng med de efterfølgende ca. 65 kilometer til Oldenburg i tankerne.

Bremerhaven – Oldenburg

06. juli 2002, en dag vi sent vil glemme. Vi startede fra Bremerhaven med at spise morgenmad på Marine Operations Schule i udkanten af byen.

Derfra gik turen langs med digerne ned til Weserfærgen. Undervejs paserede vi et atomkraftværk.

Henset til dagsturens længde var der lagt flere rast ind.

Et sted fik vi suppe.

Et andet sted varme pølser.

Vejret vekslede mellem overskyet (med lidt regn) og solskin.

Efter ca. 63,5 kilometer ankom vi til Fliegerhorst Oldenburg og der ventede endnu en overraskelse!! 2,5 kilometer march inden for hegnet inden vi nåede vores indkvartering.

I løbet af dagen passerede holdet følgende milepæle:

  • Længste dagsmarch (66 km)
  • Halvdelen af distancen, 325 km, er tilbagelagt
  • Vi har været på farten i otte dage og der er otte dage til ankomst i Nijmegen.

Hvile- og vedligeholdelse dag i Oldenburg

Dagen bruges til restituering og tøjvask oven på de sidste 8 dages march.

Hviledagen bliver i stor udstrækning brugt til at samle kræfter til de næste tre dages march, indtil næste hviledag, som forudses at blive hårde, både i strækning med knap 60 km hver dag, samtidigt taler vejerudsigterne om temperatuere op til 30°C.

Vi har udskrevet alle meddelelserne til holdet, og vi glæder os over de mange beskeder, men vi har desværre ikke mulighed for at besvare dem alle over internettet.