Forpustet og med pulsen på max nåede holdet op på den anden side.
Derfra gik turen af den slagne rute mod første rast.
Dagen var præget af en del byger, og på et tidspunkt var Oberleutnanten på recce tur for at finde et passende sted hvor hele holdet kunne stille sig i ly for regnen, men busskuret viste sig at være for lille.
Fra den sidste rast var det også nødvendigt at sende endnu en tandskade til behandling, men det blev i familien, da det nu var Ole Hanson det gik ud over. Heldigvis var den kaserne vi skulle indkvarteres på en sanitetskaserne, og rådede derfor over tandlæge faciliteter.
Inden ankomsten til selve Itzehoe by måtte vi iføre os det fulde regntøj, da regnbygen var meget kraftig og langvarig.
Gennem byen havde vi lokal guide på, da Otto Ziebul fortalte at han var født i byen, og derfor kendte samtlige genveje i byen.
Aftensmåltidet blev indtaget i kasernens cafeteria (kaldet truppenküche) og bestod af det sædvanlige brød som tyske soldater spiser til aftensmad, suppleret med en smule varm suppe af hensyn til os.
Det lokale soldaterhjem belv flittigt benyttet i løbet af aftenen.